Start redigering nu 🚀

Korrekturlæsning på din hjemmeside og webshop

Vi gør det super nemt og hurtigt for virksomheder at få rettet tekster på hjemmesider. Vi kan både korrekturlæse, omskrive og stramme teksten op. Og vi gør det lynende hurtigt.

Ingen uforudsete udgifter

Ingen minimumsbestilling

Altid ekspreslevering

Send os din tekst
Step 1, Send dit udkast
Step 1

Send din tekst

Du har skrevet en tekst til dit website. Måske blot en underside. Teksten skal naturligvis være fejlfri og fremstå professionel.

Step 2, GoEdit redigerer
Step 2

Vi retter

Du uploader nemt dit udkast og fortæller os præcis, hvad vi skal gøre. Skal vi blot rette komma eller skal vi også stramme teksten op og omskrive?

Step 3, Materialet leveres til dig
Step 3

Done

Vi sender den rettede udgave tilbage til dig inden for 2 timer når du sender dit udkast til os på hverdage mellem kl. 8.00 og 16.00.

Vi skal bare bruge dit udkast

Du sender sender dit udkast til os og fortæller os nemt, hvad vi skal gøre. Vi sender det redigerede tilbage til dig. Nemt & hurtigt.

Check mark
GoEdit
Dit udkast

Korrekte tekster til din hjemmeside eller webshop

Du har fx skrevet teksten til nye produktsider, ny forside eller du lancerer måske et helt nyt website, hvor alle teksterne skal rettes.

Du sendes simpelthen bare dit udkast til os. Så er du klar til at få det ud i verden om kort tid. Enkelt og nemt.

Send os din tekst

Få korrekturlæst teksterne på din hjemmeside eller webshop

Kort sagt er en korrekturlæsning hos os, at dine tekster bliver læst igennem og rettet for fejl. Langt de fleste laver fejl, når de skriver, og derfor anbefaler vi, at du får professionel hjælp til at rette dine tekster.

Undersøgelser viser, at korrekte tekster sælger mere

Selvom du ikke selv lægger mærke til dine fejl, så viser undersøgelser, at dine kunder bemærker det. Og de er ikke glade for fejl.

  • 43 % bliver frastødt af sproglige fejl
  • 34 % finder korrekt stavning sexet

Du tænker måske, at der er nogen, der er ligeglade med, at alt er korrekt. De opdager en fejl, men troværdigheden overfor din virksomhed falder ikke. Men husk, at ingen bliver frastødt af korrekte hjemmesidetekster. Har du én fejl kan det måske godt gå, men er der flere, begynder de enten bevidst eller ubevidst at tvivle på, om du rent faktisk kan levere det, du siger, du kan levere.

Hvor meget går dine læsere op i sproglige detaljer?

Har du skrevet nogle gode hjemmesidetekster og er i tvivl om, hvorvidt korrekturlæsning virkelig vil kunne hæve konverteringen, så start med at korrekturlæse en eller flere af dine vigtigste sider, fx dine produktsider. Lav en A/B splittest, så halvdelen af de besøgende ser din nuværende tekst, mens halvdelen ser den korrekte tekst på din hjemmeside. Så kan du lynhurtigt måle, om konverteringen ryger i vejret eller ej.

De bedst optimerede SEO-tekster er korrekte hjemmesidetekster

Google skriver om deres søgemaskine: ‘Vores mål er at føre dig hurtigere til det svar, du leder efter, for at skabe en næsten problemfri forbindelse mellem dig og den viden, du søger.’ Det er det, som Googles allerhøjeste målsætning er. Når Google præsenterer søgeresultater for dig, som du ikke ønsker at se, så skal du bruge ekstra tid på at finde det, som du faktisk leder efter. Eller også må du simpelthen give op. Engang var det muligt at skrive hjemmesidetekster, der indeholdt et udvalgt søgeord rigtig mange gange, og så ville Google vælge din hjemmeside. Efterhånden har de lært i Google, at det ikke er nok. Det er ikke nødvendigvis den hjemmesidetekst, hvor ordet ’søm’ står flest steder, du som læser faktisk leder efter.

Googles algoritmer er ikke hvad de har været

De er meget mere! I dag ændrer Google deres algoritmer i gennemsnit en gang om dagen. En stærk hjemmeside, som Google elsker at henvise personer til, er ikke bare en tekst fyldt med en række bestemte ord. Det er heller ikke bare en tekst med en bestemt længde. Husk at skrive hjemmesidetekster, som dine læsere er glade for at læse. Så vil søgemaskinerne aldrig straffe dig for det. Tværtimod får du belønning for, at dine læsere er længe på din side. Googles algoritmer er på så højt et teknisk niveau, at det menneskelige aspekt fylder langt mere i dag.

Hvad er korrekturlæsning?

Fejl i tekster kan tage mange former, og vi har her beskrevet nogle af dem, så du kan få en forståelse af vores editorers arbejde. Du skal ikke være bange for, at vi retter i indholdet eller omskriver dine tekster. Det gør vi ikke i en korrekturlæsning. I en korrekturlæsning tager vi os af følgende:

  • Sproglige fejl
  • Grammatiske fejl
  • Kommafejl
  • Konsekvens og skrivestil
  • Variation og opstramning

Sproglige og grammatiske fejl

En sproglig fejl kan eksempelvis være, at du skriver ‘ligge’, når du egentlig mener ‘lægge’ i betydningen ‘at lægge et stykke papir på bordet’. Det kan også være en grammatisk fejl, som når du fx skriver ‘to grædene drenge’ i stedet for det korrekte ‘to grædende drenge’. En sproglig fejl kan også være, når en sætning struktureres på en måde, der ikke giver mening eller giver en anden mening end hensigten ved nærmere eftersyn.

Kommafejl

Kommafejl er en udfordring for mange. Især for den generation, der i folkeskolen var udsat for en periode med nyt komma for så at vende tilbage til det klassiske grammatiske komma. Vi bruger altid grammatisk kommasætning, fordi vi mener, at det gør hjemmesidetekster mere forståelige. Samtidig er det en måde at rette ind og være konsekvent omkring vores editorers arbejde, så de altid følger samme retningslinjer. På den måde er det en kvalitetssikring af vores arbejde.

Konsekvens og skrivestil

En hjemmesidetekst bliver mere forståelig, når den strammes op. Dertil kan en korrekturlæsning løfte hele din skrivestil, så den bliver gennemgående fx ved at være konsekvens med en bestemt stavemåde af samme ord (som kan have forskellige, korrekte stavemåder). Det kan eksempelvis være, når du skriver ‘fx’ og et andet sted på din hjemmeside eller webshop skriver ‘f.eks.’. Begge muligheder er sprogligt korrekte, men for at have en korrekt tekst på din hjemmeside, er det nødvendigt at være gennemgående, dvs. konsekvent med de valg, du træffer. Det samme gælder, når du ét sted skriver ‘man’, et andet sted skriver ‘I’ for senere at tiltale læseren som ‘du’.

Variation og opstramning

Under korrektur vil det indimellem være nødvendigt med flere synonymer, dvs. ord med samme betydning. Det sker for at sikre, at sproget bliver mere flydende og teksten bliver mere interessant at læse. Et eksempel kan være, at du i stedet for at skrive ‘i høj grad’ ti gange på samme underside, skriver ‘rigtig meget’ eller simpelthen sletter ‘i høj grad’ for at stramme sproget op.

Skal vi korrekturlæse din hjemmesidetekst?

Som virksomhedsejer skal du prioritere dine indsatser. Effektiv indsatsstyring er nødvendig for at klare sig i konkurrencen. Langt de fleste virksomheder vil få mest ud af deres penge, hvis de investerer i at øge konverteringen på hjemmesiden, så hver krone, du bruger på markedsføring, giver et større salg (ROI). Ønsker du, at vi skal korrekturlæse teksterne på din hjemmeside? Så indsætter du blot teksten i formularen på siden her LINK, så går vores dygtige editorer i gang med det samme.

Har du spørgsmål, så skriv endelig til os.

Dine fordele

Vi er altid til at tale med — og der er altid et menneske i den anden ende. Skriv endelig til os, hvis du har spørgsmål eller er i tvivl om noget. Du kan både bruge chat-funktionen her på siden eller ringe direkte til os.

Check mark
Du ved præcis, hvad du betaler
Check mark
Der er ingen ekstra gebyrer eller skjulte udgifter
Check mark
Din tekst rettes af dygtige medarbejdere
Check mark
Vi retter din tekst på 2 timer
Check mark
Du modtager den rettede tekst via e-mail
Check mark
Du får pengene tilbage, hvis du ikke er tilfreds

Ofte stillede spørgsmål

I virkeligheden er GoEdit super simpel: Vi har struktureret processen med at korrekturlæse hjemmesider helt enormt, trænet vores team af super dygtige tekstforfattere og kommunikationsmedarbejdere hamrende godt – og generelt professionaliseret hele processen i dybden. Resultatet er en service, der leverer super hurtigt og sparer dig for en masse bøvl, en masse tid og ikke mindst sikrer en hjemmesidetekst, der sidder i skabet.