Der er en masse fordomme omkring remote workers / virtuelle medarbejdere. Fx at de holder mere fri, end de arbejder, de kan ikke finde ud af at prioritere deres tid eller administrere deres arbejde osv.
Hyr din virtuelle tekstforfatter med GoEdit.
Sæt en standard
Definér klart for dine medarbejdere, hvad du forventer, de skal kunne, hvad arbejdet skal indeholde, og hvilke aspekter der vægtes højest, som de bliver bedømt mest på. Vis dem eksempler på andres arbejde, der passer til de forventninger, I har, og sørg altid for, at medarbejderne er godt og grundigt oplært i programmer, stil og evt. den jargon, de skal arbejde i.
Det er en god idé at bruge en smule ekstra energi på at gøre optræningen uddybende. Lad måske dine medarbejdere have et par prøveopgaver, inden de går rigtig i gang, så de lige kan vænne sig til at arbejde på den måde, du ønsker.
Tip: Feedback er vigtigt, sørg for at rose dine medarbejdere og give dem konstruktiv kritik, hvis nødvendigt.
Lad dine medarbejdere huske at holde fri
En af ulemperne ved at være remote worker og administrere sin egen arbejdstid er, at det somme tider kan være svært for en medarbejder at tage fri. Arbejder de hjemmefra, er de konstant til stede på deres “arbejdsplads”, og det kan derfor være svært at slå medarbejderen fra og bare være privatpersonen. Det kan være stressende for en medarbejder at befinde sig i sådan en situation, så sørg for at give udtryk for, hvor vigtigt det er at tage pauser.
Tip: Aftal en tidsgrænse for medarbejderens arbejde.
Det hverken skal eller bør være særlig specifikt, men en aftale om et cirkatal på tre, fem eller otte timer pr. dag kan virke som en guideline, medarbejderen kan støtte sig til.
Sørg for at have en åben kommunikation
Sørg for at formulere dine forventninger tydeligt, når du giver dine remote workers en opgave. Lad dem vide, hvad der vægtes højest i denne situation, og hvad den vil blive bedømt på. Vær klar til at svare på eventuelle spørgsmål, som dine medarbejdere måtte have, og sørg for, at de føler sig trygge ved at henvende sig til dig med usikkerheder eller spørgsmål.
Tip: Udarbejd en online guide eller en FAQ, som din medarbejder altid kan ty til, hvis der er noget, vedkommende er i tvivl om.
Det sparer jer begge tid, hvis medarbejderen kan finde svar på spørgsmål derinde i stedet for at ringe eller skrive til dig.
Sørg for at opmuntre dine medarbejdere til at dele deres erfaring
Har du flere forskellige remote workers ansat, så sørg for, at de har et forum tilgængeligt, hvor de kan komme i kontakt med hinanden, svare på hinandens spørgsmål og dele tips, tricks og erfaringer.
En af de ting, nogle medarbejdere med erfaring i at arbejde remote rapporterer, at de savner, er samarbejde og samvær med kollegaer. Hvis de har adgang til hinandens kontaktoplysninger eller et forum, hvor de kan mødes, har de stadig mulighed for kollegial sparring.
Tip: Hold en løbende kontakt med dine medarbejdere og forsøg at holde styr på, hvor de er i deres arbejdsforløb.
Pas dog meget på med at signalere, at du overvåger dem eller mangler tillid til dem. Mange vælger at arbejde remote, netop fordi de holder af friheden til at administrere deres arbejde selv.